Sitemap
 

Har du forslag eller ideer til emner, så send os en mail på

redaktion@jobcard.dk

Eller har du lyst til selv at skrive et indlæg og dele dine erfaringer med jobsøgning med andre, så send os en mail på

redaktion@jobcard.dk

Send denne side til en ven

Min E-mail:
Mit navn
Modtagers E-mail
Besked



 


Tal og jobbet er dit



En jobsamtale er et møde mellem mennesker, og vi har alle ubevidste og usaglige filtre, vi vurderer andre med. Derfor er det ikke altid den bedst egnede ansøger, der bliver ansat.

Ifølge en ny dansk analyse af ansættelsessamtaler er én ting dog sikkert: Dem, der taler lidt og dem, der taler alt for meget, får IKKE jobbet.

Den gyldne regel er, at du selv skal føre ordet ca. 2/3 af tiden, også gerne uden direkte at være blevet spurgt. Ved at tale på eget initiativ, viser du, at du har gjort dig tanker om jobbet på forhånd.

Grund-strategien for en vellykket ansættelsessamtale er, at du får givet intervieweren så meget relevant information om dig selv, som muligt, så vedkommende får det bedste grundlag at vurdere dig på.

Den succesfulde ansøger:

  • Har forberedt sig hjemmefra
  • Taler en hel del
  • Taler på eget initiativ
  • Er nysgerrig og stiller spørgsmål


  • Inden en jobsamtale

    Giv dig tid til at reflektere grundigt over dig selv. Hvem er du? Hvad vil du? Hvad kan du?

    Forbered dig på det klassiske spørgsmål om dine tre største styrker og svagheder. Det er lettere at svare på de stærke end de svage sider. Men det viser ekstra styrke at turde indrømme nogle svagheder. Det viser selvindsigt, og at du kender dine begrænsninger.

    Husk at forberede svar på, hvordan du håndterer svaghederne, så de ikke bliver et for stort handicap på jobbet. Det vigtigste er, at du kan beholde kontrollen, når du bliver spurgt om svagheder, og derved undgå borende spørgsmål, som vil hyle dig ud af det.

    Din påklædning

    Her er det helt tilladt at manipulere. Både for fin og for sjusket påklædning bliver bemærket, så hvis du ikke kender noget til virksomheden, kan du køre ud til firmaet en morgen og se, hvad folk har på. Neutralt, pænt udseende og påklædning er ofte kodeordet.

    En god entré

    Den eneste regel er, at overlegen eller negativ holdning er forbudt. Vær dig selv, og spil ikke en rolle, som ikke passer til dig. Hvis du er en alvorlig type, så vær det - og er du munter, så vær det. Begge dele kan være lige godt. Dit kropssprog kan modsige dig, hvis du spiller en rolle, og det virker meget utroværdigt.

    Vær nysgerrig

    Ligesom tale er et udtryk for begejstring, er nysgerrighed det også. Som ansøger skal du demonstrere din nysgerrighed. En oplagt måde er at stille spørgsmål.

    Men det er ikke den eneste måde. Siger du som ansøger din personlige mening om et emne, kan det tænkes, at intervieweren gør det samme - og så er det første skridt taget til at indlede en samtale og komme ud af interviewformen. Samtidig kan du markere dig og vise, hvem du er. Og at også du stiller krav.

    Den gode stemning

    En jobsamtale er kommunikation mellem mennesker, og her er det vigtigt, at kommunikationen er ligeværdig. Det første skridt til at opnå ligeværdig kommunikation er, at stemningen er god.

    Håndtrykket er det første indtryk. Her er det afgørende, at du ser på den, du taler med og smiler imødekommende. Indled samtalen med 5 minutters "hyggesnak" om vejret, kaffe og lignende emner.

    Forskel på mænd og kvinder

    Din chance for succes med jobsamtalen kan afhænge af, om du er mand eller kvinde. Mænd taler nemlig mest. Den forskel kan ses i mange undersøgelser. Årsagen er ifølge svenske undersøgelser, at kvinder er meget bevidste om de negative ord: "kvinder taler for meget".

    Succesfuld adfærd under en jobsamtale og feminin adfærd modsiger altså hinanden. Der er ingen nem vej ud af dette misforhold, men man kan dog opfordre kvinder til at tale mere, for det er tale, der gør forskellen.

    Med ærlighed kommer du længst

    Ærlighed sælger. Ærlighed lægger 25-30 procent oven i på plussiden, hvis man ellers har talt fornuftigt. Uærlighed er noget, virksomhederne klart kan gennemskue.

    Reglen er derfor ligetil: Vær meget forsigtig, hvis du bluffer. Lyv aldrig om uddannelse og faglig baggrund, eller når du svarer på konkrete spørgsmål - det er alt for nemt at afsløre.

    Men i nogle sammenhænge kan man eventuelt slippe af sted med at pynte lidt. Du kan også slippe af sted med bluff om nogle personlighedstræk - men pas på, du ikke bliver uklar eller modsiger dig selv

    Ønsker du at læse mere om jobsamtalen

    Copyright JobCard - Kopiering kun efter skriftlig aftale


    Hvad mener du:

    Den side var meget givende for mig.
    Jette staunstrup, den 02-12-2011 12:01:43
    Jeg er selv jobsøgende og kan i aller højeste grad bruge denne side, jeg lærte meget af at læse den så jeg kan kun anbefale den til ander.
    gu6sq8RplrDB
    Patricia, den 10-11-2015 18:23:23
    Le6kker le6kker taske :o) Kan godt forste5 du savler!!For mit venkmomedde er det en iPhone4, som ste5r hf8jest... Lidt mere standard ting I know, men det bliver f8nsket ikke mindre af :oP
    mrvRxfcCxXVV
    ThaNhor, den 13-11-2015 10:03:13
    Wow den er ogse5 le6kker og hvilken skf8n farve:)Ja, hvad magnler jeg ikke...Fore5r og solskinMacBook Proog Havblik garner fra tante grf8n til mit he6kle te6ppe:)God weekend... http://vsbojvc.com [url=http://jpywxxysfd.com]jpywxxysfd[/url] [link=http://ekmpikw.com]ekmpikw[/link]
    Navn:
    Email:
    Overskrift:
    Kommentar: