JobGuide A-Z
 Af Gitte Schramm

  • Dine overvejelser om jobskifte
  • Guide til CV
  • Jobmarkedet
  • Jobsøgning på nettet
  • Det usynlige jobmarked
  • Networking og jobsøgning
  • Kontaktteknik
  • Guide til ansøgning
  • Jobsamtalen
  • Mange forskellige test...
  • Forhandling af løn



  •  Opsagt

  • Hvis du er opsagt
  • Krisens faser
  • Nye muligheder
  • Optimal jobsøgning



  • Guide til CV

    Når du er afklaret omkring dine jobmål/-ønsker, er næste step udarbejdelse af et godt CV.

    Udarbejdelsen af dit CV er med til at give dig et klart overblik over din profil, og hvor du har dine unikke kompetencer.

    Nedenstående afsnit har til formål at fungere som en guide til, hvordan du udarbejder et godt CV.

    Din personlige brochure

    CV’et bør betragtes som ”en personlig brochure”, der har til formål at sælge varen: Dig – og dine kvalifikationer.

    Ved at anlægge et forretningsmæssigt syn på CV-skrivningen er det muligt at komme ud over den beskedenhed, der ellers let får de fleste til ubevidst at undersælge sig selv og deres kvalifikationer/kompetencer.

    CV’et er dit personlige datablad, et udvidet visitkort, der kan spredes i netværket og danne basis for samtaler i potentielle jobsammenhænge.

    CV’et vedlægges dine ansøgninger og kan anonymt lægges ind på relevante jobdatabaser.

    Det fyldestgørende CV

    Selvom det måske umiddelbart kan virke indlysende og logisk at udfylde et CV, er det en tidskrævende og vanskelig proces.

    De fleste af os er så indforståede med vores job og fag, at det kan være svært at sætte ord på.

    CV’et skal derfor udformes på en sådan måde, at selv udenforstående med helt andre referencerammer skal kunne læse det og få et fyldestgørende indtryk af dig og dine kvalifikationer.

    Du kan eventuelt supplere dit CV med en kompetenceprofil, der har til formål at give læseren en sammenfattende, overordnet beskrivelse af dine hovedkompetencer.



    Vil du læse videre om 'Et godt CV'



    Copyright Jobcard.dk - Kopiering kun efter skriftlig aftale