Sitemap
 

Har du forslag eller ideer til emner, så send os en mail på

redaktion@jobcard.dk

Eller har du lyst til selv at skrive et indlæg og dele dine erfaringer med jobsøgning med andre, så send os en mail på

redaktion@jobcard.dk

Send denne side til en ven

Min E-mail:
Mit navn
Modtagers E-mail
Besked



 


Find dit ønske job

Af: Gitte Schramm

Livet handler som bekendt om at lære af sine erfaringerog bruge dem på en konstruktiv måde til at komme videre.

Er du jobsøgende så prøv at bruge noget tid på at definere, hvad du hidtil i dit nuværende og tidligere job har været utilfreds med.

Hvad er du utilfreds med?

Prøv at sæt dig ned og skriv en liste over alt, hvad du er utilfreds med ved din nuværende chef.

Nu ved du så, hvad du IKKE vil. Lad os kalde det en ”negativ liste”. Et lille fif er her, at arbejde listen igennem nogle gange, så du får det HELE med.

Prøv nu at tage et helt nyt stykke papir. Vend nu de enkelte udsagt til noget positivt og konstruktivt. Hvad er det som du vil have i stedet for?

Inden vi går videre, så lad os afslutte ”negativ listen”. Kig på den. Beslut dig for om det skal være definitivt slut NU. Riv listen i tusinde stykker.

Hvad vil du have i stedet for?

Udarbejd nu en ”positiv liste” og tag hvert enkelt udsagn på listen og uddyb det. Beskriv helt konkret, hvad det er for forventninger, du har til din nye chef.

Det kan være lidt af en udfordring, hvis du eksempelvis har skrevet ”jeg ønsker at have en god chef”.

Hvad er en god chef - lige netop for dig? Hvad ligger der i ordet god for dig, hvad er en god chef helt konkret for dig, hvilke kvaliteter, menneskeligt som fagligt, skal vedkommende indeholde?

Sæt nogle specifikke ord på, eksempelvis ”en chef som respekterer mig, og som jeg respekterer, en chef som er en god sparringspartner, en chef som uddelegerer ansvar til sine medarbejdere etc”.

Prøv at få sat ord på, prøv eventuelt at gå tilbage til situationer, hvor du rent faktisk var glad og tilfreds med din chef, og prøv at se nærmere på, hvad var det for forhold og omstændigheder, der var til stede.

Denne øvelse kan godt tage et stykke tid, men det gør ikke noget. Se det som en erkendelsesproces, du skal igennem. Det handler om at få sat ord på dét, som du gerne vil have.

Nu har du så rent faktisk konverteret dine negative erfaringer om til, hvad du ønsker at erstatte dem med. Og du ved helt konkret, hvad det er der skal til.

Du kender nu dit mål, du ved, hvad du vil have, så du ved, hvad du skal lede efter som jobsøgende.



Copyright JobCard - Kopiering kun efter skriftlig aftale


Hvad mener du:

Navn:
Email:
Overskrift:
Kommentar: