Sitemap
 

Har du forslag eller ideer til emner, så send os en mail på

redaktion@jobcard.dk

Eller har du lyst til selv at skrive et indlæg og dele dine erfaringer med jobsøgning med andre, så send os en mail på

redaktion@jobcard.dk

Send denne side til en ven

Min E-mail:
Mit navn
Modtagers E-mail
Besked



 


Find den perfekte chef

Af: Gitte Schramm, www.jobcard.dk

Vi drømmer alle sammen om at finde - ikke chefen i vores liv - men så den perfekte chef. Men findes vedkommende, og i så fald, hvordan finder man ham/ hende.

I denne artikel skal vi se nærmere på, hvilke forhold man skal være opmærksom, hvis man er jobsøgende og på jagten efter den ”perfekte chef”.

Kemi mellem mennesker

Et af kodeordene er kemi mellem mennesker. Allerede ved 1. jobsamtale vil du relativt hurtigt være i stand til at vurdere om kemien mellem jer er god.

Som hovedregel gælder: Er kemien ikke tilstede, så bliver det aldrig godt.

Hav derfor fokus på kemien imellem jer. Enten er den der, eller også er den ikke.

Stil spørgsmål

Et andet godt tip er at have forberedt en række relevante spørgsmål til din kommende chef.

Hvor du spørger ind til vedkommendes baggrund og forudsætninger for at være leder, personens lederstil, holdninger og værdier.

Spørg også ind til hvilke forventninger chefen har til sin kommende medarbejder.

Vær ikke bange for at spørge, det er ikke bare modparten, der skal vælge dig. Du er også i en position, hvor du skal vælge. Vil du have den pågældende chef og jobbet.

Yderligere vil de fleste chefer/virksomheder opfatte dine spørgsmål positivt, som et udtryk for interesse fra din side.

Lyt til din mave fornemmelse

De fleste jobsøgende laver den fejl, at de er for fokuserede på selve jobbet, med det resultat, at de overser eventuelle faresignaler.

Når du har været til en samtale, så lav en evaluering af din kommende chef. Hvordan var kemien imellem jer? Hvordan er dit indtryk af vedkommende lederstil, hvilken type leder er den pågældende? Er der overensstemmelse mellem jeres holdninger og værdier?

Og for din egen skyld, vær helt ærlig overfor dig selv. Lyt til din mavefornemmelse. Det betaler sig i den sidste ende.

Copyright JobCard - Kopiering kun efter skriftlig aftale


Hvad mener du:

Navn:
Email:
Overskrift:
Kommentar: