Sitemap
 

Har du forslag eller ideer til emner, så send os en mail på

redaktion@jobcard.dk

Eller har du lyst til selv at skrive et indlæg og dele dine erfaringer med jobsøgning med andre, så send os en mail på

redaktion@jobcard.dk

Send denne side til en ven

Min E-mail:
Mit navn
Modtagers E-mail
Besked



 


Jobmarkedet lige nu

Af: Gitte Schramm, www.jobcard.dk

Lige nu bliver der varslet recession, nedgangstider, finanskriser etc.. Er der stilstand på jobmarkedet?

Der bliver ikke udbudt det samme antal stillinger som tidligere. Desuden kan man allerede nu se, at antallet af ansøgere til de enkelte stillinger er stærkt stigende.

Det betyder for dig som jobsøgende, at der allerede nu er flere ’konkurrenter’ til de ledige stillinger end der var tidligere.

Hvis vi kigger frem på det kommende år forventes denne tendens at fortsætte og blive yderligere forstærket. Desuden forventes det, at mange virksomheder blive tvunget til at gennemføre større antal fyringer og opsigelser.

Som fremtiden tegner sig nu og fremover bliver der rift om jobbene. Med andre ord er du jobsøgende, skal du være bevidst om, at der er mange om jobbet. Konkurrencen bliver hård.

De evigt populære job

Uanset om jobmarkedet er oppe eller nede, er der nogle stillinger, der altid er mange ansøgere til, og her er det meget normalt, at der er 200 ansøgere og opefter.

Det er typisk stillinger inden for populære fagområder, så som marketing, HR, mellemledere m.fl..

Når jobmarkedet er nedadgående bliver konkurrencen på disse job om muligt endnu hårdere. Så i nedgangstider er det ikke unormalt at der er 500-600 ansøgere til et af de populære job.

Forklaringen er, at når der er nedskæringer er det også typisk ’de populære job’ som først bliver ramt. Når en virksomhed skal spare på omkostningerne vil den typisk reducere HR afdelingen eller marketing afdelingen. Det er et oplagt sted at spare.

Resultatet er, at der bliver mange ledige indenfor det pågældende fagområde, så konkurrencen om de få ledige stillinger bliver benhård.

Så er du jobsøgende, bør du altså være opmærksom på, at din ansøgning og CV, er en blandt mindst 100 andre kvalificerede ansøgere.

Faktum er, at det er 5-8 ansøgere, som vil få chancen for at blive inviteret til en jobsamtale.



Copyright JobCard - Kopiering kun efter skriftlig aftale


Hvad mener du:

Navn:
Email:
Overskrift:
Kommentar: