Sitemap
 

Har du forslag eller ideer til emner, så send os en mail på

redaktion@jobcard.dk

Eller har du lyst til selv at skrive et indlæg og dele dine erfaringer med jobsøgning med andre, så send os en mail på

redaktion@jobcard.dk

Send denne side til en ven

Min E-mail:
Mit navn
Modtagers E-mail
Besked



 


Få succes med jobsøgningen

Af: Gitte Schramm

For at få succes i din jobsøgning, er du altså nødt til arbejde med dig selv. Det handler om, at du er åben og villig til hele tiden at lære af dine erfaringer.

Søg de rette stillinger?

Start med at overveje, om du søger de rette job. Søger du stillinger, hvor du er under- eller overkvalificeret? Søger du for bredt eller måske for snævert?

Som gylden regel siger man, at en ansøger skal have 60-70 procent af kvalifikationerne for at komme i betragtning til en stilling. Ligger du under denne procent grænse, har du ikke fundament til at varetage jobbet, og du vil få afslag. Er du tæt på at kunne varetage jobbet 100 procent, så vil du efter kort tidl kede dig i jobbet og komme til at mangle udfordringer.

Et godt råd er at være meget selektiv med de stillinger, du søger. Der er ingen grund til at invitere til afslag.

Til gengæld når du finder en stilling, som matcher dig og dine kvalifikationer, så skyd med skarpt - og gå benhårdt efter at få jobbet i hus

Er din ansøgning og dit CV godt nok

Næste step er at kigge dine ansøgninger og dit CV efter i sømmene.

Her skal du huske på, at når du søger en stilling kommer din ansøgning i en bunke af mange andre kvalificerede ansøgere. En HR- konsulent bruger i snit 15 – 20 sekunder på at læse netop din ansøgning og træffe beslutning om, hvilken bunke den skal i.

Får du mange afslag, kan det være tegn på, at du ikke sælger dig selv og dine kvalifikationer godt nok.

Er det din ansøgning som ikke er god nok, så skal du altså i gang med, at lære at skrive målrettede ansøgninger, hvor dine budskaber kommer klart frem.

Er det dit CV, hvor din profil ikke fremgår klart nok. Ja, så er det her kræfterne skal sættes ind.

Går du ikke videre i processen?

Hører du til typen, som har en god hit rate på dine ansøgninger, og bliver du inviteret til 1. Samtale, men bliver valgt fra i løbet af processen?

Så er der noget, som du skal have arbejdet med, da det kan være grund til, at du ikke kommer videre i processen.

Her er det vigtigt, at du er hudløst ærlig i forhold til dig selv. Den nemme løsning er at skyde skylden over på nogle ydre faktorer. Prøv at bruge noget tid på at reflektere over, hvor det er, at du ikke performer optimalt - forhåbentlig du vil finde svaret i din refleksion.

Prøv at stil dig selv følgende spørgsmål:

Er der spørgsmål fra interviewerens side, hvor du kommer ud på tynd is og ikke svarer tilfredsstillende? Eksempelvis når du bliver spurgt om, hvorfor det lige var dig, som blev opsagt! Når du bliver spurgt til dine styrker og svagheder? Måske er dit lønkrav for højt? Får du præsenteret dig selv godt nok?

Kunsten er her at finde ud af, hvad der har forhindret dig i at nå dine mål – og ved at arbejde med udviklingspunkterne ændre på din situation og blive tilbudt drømmejobbet, så næste gang du kommer til samtale, går du hele vejen og får jobbet i hus.



Copyright JobCard - Kopiering kun efter skriftlig aftale


Hvad mener du:

Navn:
Email:
Overskrift:
Kommentar: