Sitemap
 

Har du forslag eller ideer til emner, så send os en mail på

redaktion@jobcard.dk

Eller har du lyst til selv at skrive et indlæg og dele dine erfaringer med jobsøgning med andre, så send os en mail på

redaktion@jobcard.dk

Send denne side til en ven

Min E-mail:
Mit navn
Modtagers E-mail
Besked



 


Brug dine erfaringer

Af: Gitte Schramm

Sådan kommer du videre

Skriv en liste med alt, hvad du ikke er tilfreds med i dit nuværende/tidligere job.

Hermed får du en afklaring på, hvad du IKKE vil fremover- og arbejd gerne med listen flere gange, så du får det HELE med!

Prøv herefter at vende de enkelte udsagn til noget positivt og konstruktivt.

Prøv at beskriv, hvad du ønsker i stedet for. Hvad skal der til for, at du har jobglæde?

Inden vi går videre med den positive liste, så lad os lige få afsluttet ”broklisten”. Tag et ordentligt kig på den, for det er den, du har ladet fylde i dit liv. Beslut dig for, at det skal være slut og riv herefter listen i stykker. (Dette kan godt virke lidt barnligt, men i den virkelige verden virker det!)

Uddyb herefter hvert enkelt udsagn på positivlisten.

Beskriv helt konkret i ord, hvad det er, som du ønsker

Denne øvelse kan være lidt af en udfordring, hvis du eksempelvis har skrevet, ”jeg ønsker en god chef”. Her bliver det nødvendigt med en nærmere beskrivelse, for hvad betyder ordet "god" helt konkret i denne sammenhæng? Så sæt nogle specifikke ord på som f.eks. ”En chef som respekterer mig, og som jeg respekterer". "En chef som er en god sparringspartner". "En chef som uddelegerer ansvar til sine medarbejdere" osv. osv.

Et andet eksempel kan være, at du måske har skrevet, ”jeg ønsker en arbejdsdag, hvor jeg er glad og tilfreds”. Men hvad skal der til for, at du føler dig glad og tilfreds. At være glad og tilfreds er en relativt abstrakt størrelse. En kat, der får en dåse tunfisk, bliver ofte både glad og tilfreds, men de fleste mennesker forventer lidt mere.

Andre eksempler kunne være et ønske om flere faglige udfordringer, eller at du ønsker at arbejde inden for et fagområde, som har din interesse. Det handler om, at du får sat specifikke ord på dine ønsker.

Kniber det stadig med at få sat ord på, kan du prøve at tænke tilbage til situationer, hvor du rent faktisk har været glad og tilfreds. Se nærmere på, hvad det var for forhold og omstændigheder, der dengang var til stede.

Denne øvelse kan godt tage et stykke tid, men det er ok. Betragt det som en udviklingsproces, hvor det handler om at finde frem til dét, der skal være med til at sikre din jobglæde mange år frem.

Nu ved du, hvad du vil have

Efter at have sat specifikke og konkrete ord på, hvad du rent faktisk ønsker dig, er næste skridt at få indholdet struktureret, og det sker ved f.eks. at opdele listen i afsnit om jobindhold, chef, kollegaer, virksomhedskultur osv.

Nu har du rent faktisk konverteret dine negative erfaringer til en oversigt over, hvad du ønsker at erstatte dem med. Du ved helt præcist, hvad du ønsker af dit kommende job, og hvilke krav og kriterier der skal opfyldes, før du kan trives og være tilfreds

Nu er du klar til at begynde at kigge efter et job, som svarer til dine ønsker og forventninger. Og netop den præcise liste betyder, at du let vil kunne vurdere potentielle stillinger og jobmuligheder. Ikke bare når du læser en stillingsannonce, men også når du går til jobsamtale.

Uanset hvor godt du har forberedt dig, dukker ønskejobbet ikke nødvendigvis op fra den ene dag til den anden, men når det dukker op, er du parat, fordi du helt præcist ved, hvad du er på jagt efter.



Copyright JobCard - Kopiering kun efter skriftlig aftale


Hvad mener du:

Navn:
Email:
Overskrift:
Kommentar: