Sitemap
 

Har du forslag eller ideer til emner, så send os en mail på

redaktion@jobcard.dk

Eller har du lyst til selv at skrive et indlæg og dele dine erfaringer med jobsøgning med andre, så send os en mail på

redaktion@jobcard.dk

Send denne side til en ven

Min E-mail:
Mit navn
Modtagers E-mail
Besked



 


Find de ledige stillinge

Af: Gitte Schramm

Som navnet antyder, er det usynlige jobmarked meget uigennemskueligt. Og som jobsøgende kun regne med at afdække en begrænset del af markedet – fremgangsmåden er at benytte sit professionelle netværk aktivt, være aktiv og opsøgende.

Ved at følge nedenstående fremgangsmåde vil du kunne afdække en del af det usynlige jobmarked. Nøgleordene er research og netværk.

Følg med i medierne

Hold dig orienteret i medierne. Du skal læse mindst fire aviser om dagen: Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, Børsen og ErhvervsBladet.

Derved holder du dig orienteret om fremkomsten af nye virksomheder, vækstvirksomheder og de virksomheder, der klarer sig godt. Se nyheder - også udenlandske nyheder på CNN eller BBC. Det vil give dig det globale perspektiv.

Potentielle virksomheder

Find potentielle virksomheder og brancher. Kortlæg jobmarkedet for at finde potentielle virksomheder og brancher. En potentiel virksomhed eller branche vil have behov for netop dine kvalifikationer på et bestemt område eller til løsning af en specifik opgave.

Derudover skabes der ofte nye stillinger i vækst- og gazelle-virksomheder, og den hastige vækst kræver hurtige besættelser af nyetablerede stillinger.

Databaser

Brug databaser til at finde oplysninger. Du kan benytte Børsens arkiv, Kraks, Dun & Bradstreet og Greens. Ved at kortlægge området vil du lettere kunne skabe dig et overblik og finde de virksomheder, der er relevante.

Research

Lav research på den pågældende virksomhed. Når du har fundet en potentiel virksomhed eller branche, skal du i gang med at researche. Søg i artikelarkiver, så du har læst alt relevant materiale om den pågældende virksomhed.

Dit professionelle netværk

Næste skridt er at aktivere dit professionelle netværk. Hvis du er heldig, kan netværket fungere som en "døråbner", eller det kan benyttes som sparringspartner.

Jo stærkere dit netværk er, jo kortere vil ventetiden være, før et nyt job er på plads. Et netværk er ikke noget, der kommer af sig selv. Det er noget, der skal arbejdes for! Det bygges af personer, der har gensidig respekt for hinanden. Det er derfor ikke nok at søge kontakter og netværksforbindelser med det ene formål at mele sin egen kage. Der skal i høj grad være tale om "give and take".

Kontakt

Det sidste skridt er at finde en god måde at kontakte virksomheden på. Du har flere muligheder:

Du kan enten identificere en kontaktperson, som du kan kontakte med reference til en person i dit netværk.

Eller du kan sende et kontaktbrev, hvor du fortæller, hvad du kan tilbyde virksomheden med udgangspunkt i dens behov, eller du kan tilbyde løsning af en konkret opgave.

Uanset hvilken metode du vælger, skal du tage udgangspunkt i dine kvalifikationer.

Med denne fremgangsmåde vil du danne dig et overblik og finde relevante virksomheder, du måske ellers ikke ville have fundet. Måske vil du også opdage, at dit netværk er større, end du havde regnet med. Og på den måde vil du komme i betragtning til stillinger på det usynlige jobmarked.

Ønsker du at læse mere om det "usynlige" jobmarked

Copyright JobCard - Kopiering kun efter skriftlig aftale


Hvad mener du:

Navn:
Email:
Overskrift:
Kommentar: