Sitemap
 

Har du forslag eller ideer til emner, så send os en mail på

redaktion@jobcard.dk

Eller har du lyst til selv at skrive et indlæg og dele dine erfaringer med jobsøgning med andre, så send os en mail på

redaktion@jobcard.dk

Send denne side til en ven

Min E-mail:
Mit navn
Modtagers E-mail
Besked



 


Kunsten at stille spørgsmål

Af: Gitte Schramm

Ved at stille nogle gode spørgsmål til jobsamtalen kan du vise, at du har foretaget en grundig research, at du har evnen til at tænke strategisk, og at du virkelig er interesseret i jobbet, og hvordan virksomheden fungerer.

De gode spørgsmål giver dig en fordel, som al anden forberedelse ikke kan give – nemlig kontrol. Normalt får intervieweren lov til at styre en jobsamtale.

Undgå nervøsitet

Hvis du er nervøs, din tunge slår knuder, eller din hjerne går egne veje, vil du kunne svare på nogle spørgsmål. Men du vil aldrig tydeliggøre, at du er den rette person til jobbet.

Dette kan du undgå ved at forberede gode spørgsmål. For dem kan du øve dig på i forvejen, og hvis nervøsiteten sætter ind, kan du stille et af dem.

Få kontrol over jobsamtalen

- Dine spørgsmål vil styre jobsamtalen. Spørgsmål er en form for kontrol. Du kan også bruge spørgsmål til at ændre emnet.

- Hvis du fornemmer, at intervieweren er på vej ind på et område, du gerne vil undgå – hvorfor du har mange jobskift for eksempel – kan du stille et spørgsmål om et andet emne. Efter en snak om dette emne, er det ikke sikkert, at intervieweren vil vende tilbage til det oprindelige spørgsmål.

- Stil aldrig et spørgsmål med mindre, at du er sikker på, at svaret vil få dig til at fremstå engageret, intelligent, kvalificeret og interesseret i at få jobbet.

Forbered mange spørgsmål

Som ansøger bør du forberede mange spørgsmål. Det er afgørende, at du stiller spørgsmål, hvor svaret ikke let kan findes på virksomhedens hjemmeside. Den slags spørgsmål er det bedre ikke at stille.

Spørg på den rigtige måde

Spørgsmålene skal være åbne og koncise. I stedet for at spørge om virksomheden har en børnepasningsordning, skal du spørge: - Hvordan støtter virksomheden børnefamilier? Den type spørgsmål vil lettere få intervieweren til at tale. Og det vil give dig mere information om virksomheden end et ja eller nej svar.

Afslut jobsamtalen

Det er vigtigt også at afslutte en jobsamtale. Hvis du er for genert til at spørge, om du går videre i processen, så kan du spørge lidt mere indirekte ”Hvad skal der ske nu?”, ”Hvornår kan jeg forvente at høre noget?” etc.

Selvom du ikke får et jobtilbud i løbet af interviewet, kan du med de rette spørgsmål efterlade et godt indtryk.

Ønsker du at læse mere om jobsamtalen

Copyright JobCard - Kopiering kun efter skriftlig aftale


Hvad mener du:

Navn:
Email:
Overskrift:
Kommentar: