Sitemap
 

Har du forslag eller ideer til emner, så send os en mail på

redaktion@jobcard.dk

Eller har du lyst til selv at skrive et indlæg og dele dine erfaringer med jobsøgning med andre, så send os en mail på

redaktion@jobcard.dk

Send denne side til en ven

Min E-mail:
Mit navn
Modtagers E-mail
Besked



 


Er din ansøgning god nok!





Du skal kende dit produkt - det, du skal sælge, inden du kan skrive en god ansøgning. Du skal også undersøge, hvem der vil købe netop dit produkt. Det er ikke alle, der vil opleve, at netop du er den rette arbejdsressource! Og samtidig er det ikke alle virksomheder, du har lyst til at arbejde i. Så brug tid på research!

Før du søger

Inden du går i gang med at skrive din ansøgning, skal du først og fremmest læse annoncen grundigt. På den måde får du sorteret stillinger fra, der alligevel ikke er noget for dig, og samtidig finder du ud af, hvilke kvalifikationer virksomheden efterspørger.

Næste skridt

Næste skridt er at tage stilling til, om du har de efterspurgte kvalifikationer. Det kan du gøre ved at lave et CV, der indeholder alt, hvad du har foretaget dig af betydning i dit liv, og kommentere det. Du kan med fordel inddele dine kvalifikationer i tre kategorier:

  • Faglige kvalifikationer


  • Faglige kvalifikationer er alt, hvad du har papir på. Det er ganske håndfaste og konkrete kvalifikationer, og du er sjældent i tvivl om, hvorvidt du har dem eller ej.

  • Generelle kvalifikationer


  • Generelle kvalifikationer kan være en smule uhåndgribelige og for nogen lidt vanskeligere at beskrive. Generelle kvalifikationer kan ses som sidekvalifikationer f.eks. sprogkundskaber og edb-kundskaber.

    Det kan også være dine erfaringer fra dit øvrige liv såsom administrativ erfaring, hvis du har siddet i bestyrelsen for din andelsboligforening. Det vigtigste i denne sammenhæng er, at du reflekterer over dit eget livsforløb.

  • Menneskelige kvalifikationer


  • Den sidste kategori er de menneskelige kvalifikationer. Det kan f.eks. være samarbejdsevne, humor, intuition, analytisk evne mm.

    De menneskelige kvalifikationer kan være svære at have med at gøre, men de er lige så vigtige som de faglige. Og det er svært - nogen siger umuligt - at ændre på ens personlighed.

    Til en samtale forventes det, at du er i stand til at tale om dig selv og i en vis udstrækning reflektere over din egen personlighed. Derfor er de meget vigtige.

    Så skulle du være velforberedt til at skrive din ansøgning. Det kan du læse mere om i artiklen "Skriv den gode ansøgning".

    Ønsker du at læse mere om at skrive din ansøgning

    Copyright JobCard - Kopiering kun efter skriftlig aftale


    Hvad mener du:

    Navn:
    Email:
    Overskrift:
    Kommentar: